En almindelig uge i mit liv som college-fodboldspiller i USA

Et kig bag kulisserne på hverdagen som Division I-fodboldspiller

For mange atleter, der drømmer om at spille college-fodbold i USA, kan det være svært helt at forestille sig, hvordan en helt almindelig uge egentlig ser ud, når man først er derovre.

For at give et ærligt og realistisk billede har vi talt med Daniel Helle, en dansk fodboldspiller, der spiller på St. Bonaventure University i NCAA Division I. Daniel fik sin plads gennem et fodboldstipendium med Keystone Sports, og hans rejse afspejler det, som hundredvis af internationale atleter oplever hvert eneste år.

I denne artikel tager Daniel os med igennem sin uge som college-fodboldspiller i USA.

 

Når folk spørger mig, hvordan min uge som college-fodboldspiller egentlig ser ud, går det op for mig, hvor meget min hverdag egentlig er bygget op omkring rutiner. For mig handler det ikke kun om kampene eller de store øjeblikke, men om alle de små ting imellem: morgenerne, overgangen fra træning til undervisning, restitution, og den måde holdet fungerer sammen på.

Tidlige morgener og træningsblokke

Min dag starter tidligt. Jeg står normalt op omkring 5:45, fordi vi altid skal være i omklædningsrummet en halv time før vi har noget på programmet. Hvis vi har film, lift eller træning klokken 7, så er der ingen diskussion, så skal man være klar 6:30. Jeg har vænnet mig til det, men det kræver stadig, at jeg er effektiv om morgenen. Jeg spiser næsten det samme hver dag: en bagel og en hurtigt snack som jeg kan tage med på vejen, fordi jeg har lært hvor vigtigt det er for kroppen at få noget at spise inden fysisk aktivitet.

Det første, vi gør, er som regel video eller hvad vores træner kalder “opposition scout”. Det var et helt nyt koncept for mig da jeg ikke gjorde noget lignende hjemme i Danmark, så jeg skulle vænne mig til det, men her er det helt normalt at se klip af både os selv og modstanderen, uanset om det føles nødvendigt eller ej.

Derefter går vi direkte videre til styrketræning. Der er ingen pause imellem, så man når ikke at tænke for meget over det – man følger bare planen. Klokken 8:30 står vi ude på banen, og derfra begynder den del af dagen, jeg bedst kan lide: selve træningen.

Herovre er træningen mere fysisk, end jeg var vant til hjemmefra. Der er tempo på alt, og vi bliver presset i de fleste øvelser. Det er hårdt, men det er også den del, der giver mig mest energi. Efter sådan en morgenblok med tre forskellige ting i træk, burde man være helt færdig, men man lærer at ramme et flow, hvor man bare tager én ting ad gangen.

Studier og socialt liv

Når vi er færdige på banen, har jeg typisk 15–30 minutter, før min første time begynder klokken 10:00. Det er lige præcis nok til at gå i bad og komme i noget tørt tøj. Det er også der, jeg mærker kontrasten mellem sport og skole mest. Man sidder i klassen og prøver at lytte, mens kroppen stadig er varm, og hovedet kører på højtryk fra træningen.

Jeg har to klasser om dagen: fra 10:00–11:20 og 11:30–12:45. Academics her er, efter min mening, lettere end det niveau, jeg ville have haft i Danmark. Timerne er kortere og mindre krævende, og lektierne er til at overskue. Det gør det muligt at fokusere mere på fodbolden, uden at det går ud over min uddannelse.

Når jeg har fri lidt før klokken 13, føles resten af dagen næsten som bonus-tid. Jeg spiser frokost, og derefter afhænger det af, hvordan kroppen føles. Hvis jeg er øm, tager jeg noget restitution, foam roller, isbad, eller hvad der nu er nødvendigt. Hvis jeg ikke er alt for træt, kan jeg tage i biblioteket, lave opgaver eller hænge ud med venner. Det er rart at vide, at jeg har eftermiddagen fri, selvom træningsblokken om morgenen er hård.

Preseason-intensitet og kampforberedelse

Midt på ugen er helt klart den mest brutale del fysisk. Det er dér, vi har konkurrencetræning, hvor alt handler om at vinde interne spil, og hvor taberne får ekstra løb. Intensiteten er høj, og det føles som den dag, hvor man bliver presset mest. Det ligger tit på matchday-3(3 dage inden kamp), så trænerne vil gerne have, at vi rammer en fysisk top, før vi trapper ned igen.

Når vi kommer tættere på weekend, bliver træningerne lettere og mere taktiske. Det er her, vi arbejder med detaljer: formation, dødbolde, hvordan vi går ind til kampen. En sjov detalje er, at vi skal træne i skinner og lange sokker hver dag, undtagen dagen før kamp. Det gør en lille forskel i, hvordan træningen føles, og MD-1 er derfor altid lidt mere afslappet.

Sæsonprogram: kampdage og restitution

Vi har som reelt 2 kampe ugentligt. Onsdag og lørdag er de mest normale kampdag, og det er de dage, jeg altid glæder mig mest til. Hvis vi har kamp en lørdag så er søndag ikke blot en fridag. I denne sæson trænede vi altid søndag. Dem der spillede mange minutter om lørdagen, laver restitution, mens resten får en rigtig intens træning. Det giver god mening, fordi alle skal holde formen ved lige. Det betyder også, at vores eneste faste fridag normalt er mandag. Det er den dag, man kan sove ud, få styr på skolearbejde og lade kroppen falde lidt ned.

Når jeg ser på min uge som helhed, er det en meget fast rytme, men jeg har det fint med det. Det er hårdt, men det er også meningsfuldt. Man bliver tæt med holdet, fordi alle lever det samme liv. Jeg føler ikke, at jeg spilder tiden, jeg udvikler mig både fysisk og mentalt, og jeg ved, at jeg kommer til at se tilbage på den her tid som noget, der lærte mig meget.

Vil du spille college-fodbold i USA?

Daniels uge giver et klart billede af, hvordan livet som Division I student-athlete i USA virkelig er. Det er krævende, men det er også en unik mulighed for at udvikle sig, konkurrere på højt niveau og opleve en ny kultur – samtidig med at man tager en universitetsuddannelse.

Hvis du drømmer om at gå samme vej, er Keystone Sports klar til at hjælpe dig. Som den førende agent inden for placering af student-athletes har vi hjulpet tusindvis af spillere med at opnå fodboldstipendier på amerikanske universiteter. Vores team støtter dig hele vejen: fra opbygning af din profil og kontakt til trænere, til stipendieforhandlinger og forberedelsen på dit liv i USA.

Klar til at finde ud af, hvad dine muligheder er?

Udfyld vores gratis evaluering og tag det første skridt mod dit college-fodboldeventyr i USA.

Del artiklen:

WhatsApp
Facebook
LinkedIn
Email
Flere nyheder
college coach talking to players
College sports

Sådan taler du med college-trænere

Lær, hvordan du taler med college-trænere under rekrutteringsprocessen! Vores guide dækker tips til e-mails, telefonopkald, virtuelle møder og showcases. Læs vores guide og bliv klar til at møde college-trænere!

Læs mere >